Danske Landhøns
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Opdrættere i klubben
| Brune | ||
| Karin Leer | ||
| Kærmindevej 4, Tuen | ||
| 9881 Bindslev | ||
| Mob.2071 3315 | ||
leers@lite.dk |
||
![]() |
Lidt om racen
I umindelige tider har der eksisteret "brune dværghøns" i
Danmark. I gamle udstillingskataloger kan man se dem opført som: "Danske
Dværghøns", "Brune Landdværge" m.v., uden at nogen dog havde interesseret sig
væsentligt for at stadfæste et fælles racepræg for disse små høns.
I 1952 sker der dog noget nyt, på trods af et forsvindende lille medlemstal i
Landhønseklubben i denne periode. Ved generalforsamlingen dette år drøftede man
muligheden for at få fremavlet en rigtig dansk landhøne i dværgform, og man blev
enige om at opfordre medlemmerne til også at tage dette arbejde op. Der kom
først rigtig gang i denne opfordring nogenlunde samtidigt med stiftelsen af den
nuværende specialklub i 1967.
Ud over dette kender vi ikke ret meget til Danske dværg-landhøns oprindelse. Den
form som man i dag tilstræber er en bantamisering (formindskelse) af den store
race. Man kan ikke udelukke den mulighed at der i tidens løb er sket nogen
indkrydsning af tyske Dværghøns.
Den Danske dværg-landhøne er en lille let dværghøne med elegant, let knejsende holdning, og med raske livlige bevægelser. Kroppen er valseformet og ret fast. Hønsene kan blive ganske fortrolige og omgængelige, og er flittigt fodersøgende. Dværg-landhøns lægger hvide æg, og rugeæg bør ikke veje mere end 30 g.
Vægt: Hane: 800 g
Høne: 700 g